logo itp tvind

Medarbejdere

Medarbejdergruppen består af en forskelligartet gruppe:

- Der er på stedet en fast kerne af pædagogisk uddannet personale og personale med bred erfaring, der bor på stedet, og som danner den personalemæssige rygrad i det daglige pædagogiske arbejde.

- Støttepersonerne og andre af de lærerstuderende deltager i visse aktiviteter under ledelsens og det erfarne personales supervision og anvisning. Støttepersonerne tilfører ITP en stor Ildsjæle-værdi gennem deres engagerede bidrag.

ITP sætter i det hele taget stor fokus på personalets personlighed og menneskelige kompetencer - med andre ord går vi efter personer, der udover deres faglighed, har hjerte for og brænder for at yde en ekstra indsats for udsatte mennesker. Disse ressourcer har stor betydning for kvaliteten i vores arbejde.
 
Elever og medarbejdere er sammen om en del programpunkter – ”det fælles tredje”. Dette omfatter: garden farming, byggeweekender, sport, madlavning, studierejser, skiferie, undervisning, udflugter og meget andet. Opbygningen af bæredygtige relationer er alfa og omega i samspillet mellem elever og medarbejdere.

Eleverne har en fast kontaktlærer/omsorgsperson, men er også gode til at bruge andre medarbejdere til lidt forskelligt.

Eleverne har stor tillid til, at vi tager affære, når noget er galt. De ved, at vi ikke lader stå til. De ved, at vi ikke opgiver dem – og de ved, at vi holder hovedet koldt og hjertet varmt, når det virkelig gælder.

View the embedded image gallery online at:
http://itp-tvind.dk/om-itp/medarbejdere#sigProId956f974213

Print


Skorkærvej 8 • DK 6990 Ulfborg • 23 64 87 81 



Skorkærvej 8 • DK 6990 Ulfborg
23 64 87 81


      Find os på Facebook TVBotilbuddetDNS tvindfilm